fbpx

Dog Parkour Øvede

På dette hold udfordre vi hunden endnu mere. Vi udbygger på de øvelser vi kender og giver jer mere inspiration til at gøre Dog Parkour en naturlig del af jeres hverdag.

Det her er holdet hvor vi træner styrke og kropskontrol og tager hundetræning op på et anderledes og sjovt niveau.

Klik på det hold du vil deltage på og du kommer direkte til betaling. Ved spørgsmål send en mail til info@hundehjerter.dk

Niveau

På dette hold tager vi hundetræningen til et endnu højere niveau. Vi fortsætter med at udfordre hunden og gøre den endnu mere selvsikker og stærkere. Vi bygger videre på det fundament vi har fået opbygget på Begynderholdet.

Da vi her giver den ekstra gas, er det vigtig at din hund i forvejen har gået på min. et Dog Parkour hold før.

På Parkour holdet er der ingen fri leg.

Styrke:

På holdet fortsætter vi med at træne hundens styrke gennem forskellige øvelser, hvor vi skruer op for niveauet.

Vi arbejder videre med at styrke de små muskelgrupper som sidder blandt andet rundt omkring led. Det er med til at sikre hurtige reflekset, samt beskytte mod skader.

Vi arbejder også videre med at træne udholdenhed, her arbejder vi med de større muskelgrupper.

Under træningen lærer du at observere din hund, om hvornår den er ved at være træt, og har behov for pauser.

Vi opsøger forskellige miljøer og gør de enkelte øvelser mere udfordrende for hunden fx ved at den skal dække mens den står på en træstamme.

Træningen foregår på træningsbanen i Gislev på Midtfyn, men også andre steder på Fyn. Det kan være i Odense C, ved Svanninge Bakker i Faaborg eller hvor vi kan finde gode steder.

Pris
Øvede: 995 kr

Tilmelding er bindende og penge gives ikke retur.

Medbring til træning:

  • Vaccinationsbog.(1 træningsgang)
  • Forsikringspolice, hvor der fremgår at hunden har en udvidet hundeforsikring og at den dækker hundetræning/figurant træning.(1 træningsgang)
  • En sulten hund
  • Lækre godbidder. Gerne 4-5 forskellige slags, så det er nyt og lækkert at skifte imellem.
  • Vand og vandskål. Også om vinteren
  • Pølleposer
  • kropssele gerne H-sele eller Y-sele, så hunden har god bevægelsesfrihed. eller alm. halsbånd.
  • Lang line på 4-5 m.
  • Dit gode humør