
Hundetræf
Det er altid hyggeligt, at mødes med andre hundenørder og snakke om vores fantastiske og dejlige hunde. Men det er ikke altid vi lige kender nogen, eller også er det bare rart at finde flere at dele glæden ved vores hunde med.
Tag gerne familien med.
Vi går tur ved Svanninge Bakker. Vi mødes på p pladsen inde i skoven ved siden af restaurant Skovlyst. Odensevej 169, 5600 Faaborg.
Det er gratis at deltage.
1 gang om måneden mødes vi og går en hyggelig tur sammen. Det kan være i Gislev eller andre steder omkring Midtfyn.
Vi går en tur og snakker om lige det, der rør sig hos jer.
En af os går med og har egen hund, men er til rådighed for alle de træningsrelaterede spørgsmål i måtte have.
Hver tur er af ca 1 ½ times varighed.
Turene er for alle. Har du store problemer med at din hund trækker voldsomt i snoren, har den det svært med andre hunde, eller ikke er vant til at komme i forskellige nye miljøer, er det ikke sikkert i får så meget ud af disse ture. Her vil jeg foreslå, at i tilmelder jer Miljøtræningsholdet eller Socialiseringsholdet og så herefter kommer med på de hyggelige gåture.
I skal tilmelde jer på forhånd.
Pris: Gratis
Medbring til turen:
- En sulten hund
- Lækre godbidder. Gerne 4-5 forskellige slags, så det er nyt og lækkert at skifte imellem.
- Vand og vandskål. Også om vinteren
- Pølleposer
- Kropssele gerne H-sele eller Y-sele, så hunden har god bevægelsesfrihed. Eller alm halsbånd
- Alm dressur line/snor. Ingen flexline
- Dit gode humør