
Socialiseringshold
Hundetræning er mere end Lydighed. Socialisering med andre hunde, mennesker og dyr er en meget vigtig del af hundens liv. Hunde, der er godt socialiserede, helt fra hvalp og fortsat op gennem livet, bliver bedre til at modstå stress. De er mere rolige og trækker ikke på gåturen, når i møder andre hunde, mennesker eller dyr.
OBS: Skriv en mail til info@hundehjerter.dk for at blive skrevet op til et hold.
Klik på det hold du vil deltage på og du kommer direkte til betaling. Ved spørgsmål send en mail til info@hundehjerter.dk
På dette hold er der fokus på at lære jeres hunde at være rolige, sammen med andre hunde og andre forstyrrelser, som mennesker de gerne vil hilse på.
Vi laver passagetræning og gå pænt træning. Derudover laver vi forskellige øvelser, som hjælper jeres hunde med at vælge omverden og andre hunde fra, for at vælge jer til.
Der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for fri leg på dette hold. Dette da vi træner ro og vælge andre hunde fra. Det er svært at vælge en legekammerat fra og for at opnå størst succes for alle, leger vi ikke på holdet.
Det er gennem den fri leg, at jeres hunde lærer at læse andre hundes kropssprog og blive trygge i, at vælge andre hunde fra. Det er derfor vigtig at i finder søde og gode legekammerater til jeres hunde, gennem hele deres liv. Er der gode match på holder, hjælper jeg jer gerne videre med at formidle legeaftaler.
Jeg fortæller jer løbende under timen, hvilket kropssignaler jeres hunde sender. Dette for, at i lærer at læse jeres hund og blive bedre i stand til at kunne hjælpe den, hvis den bliver usikker eller utryg.
Dette er vigtig for jeres relation, men også for at sikre, at jeres hund ikke får dårlige oplevelser, som kan sætte sig i hunden og evt. medvirke til, at de bliver utrygge eller udadreagerende overfor andre hunde.
Dette hold er ikke for hunde som er udadreagerende mod andre hunde, eller som har adfærdsmæssige problemer.
Er du i tvivl om holdet er noget for jer, eller om hvilket hold din hund passer til, så skriv en e-mail til mig, og vi finder den bedste løsning for jer.
Træningen foregår på træningsbanen i Gislev og kører over 8 gange, af 1 time pr. gang.
Pris: 995 kr
Tilmelding er bindende og penge gives ikke retur.
Medbring til træning:
- Vaccinationsbog. (1 træningsgang)
- Forsikringspolice, hvor der fremgår at hunden har en udvidet hundeforsikring og at den dækker hundetræning/figurant træning. (1 træningsgang)
- En sulten hund
- Lækre godbidder. Gerne 4-5 forskellige slags, så det er nyt og lækkert at skifte imellem.
- Vand og vandskål. Også om vinteren
- Pølleposer
- Tæppe eller håndklæde hunden kan ligge på.
- Kropssele gerne H-sele eller Y-sele, så hunden har god bevægelsesfrihed.Eller alm halsbånd
- Alm dressur line/snor. Ingen flexline
- Lang line på 3-25 m.
- 2 ens stykker trækkelegetøj, som har samme værdi for hunden.
- Dit gode humør